OM ARKIVERNE

| Hvad kan man finde| Hvor findes det | Eksempler fra arkiverne |  

Et fotografarkiv

Nedenstående foto viser fotograf Franz Christensens atelier i Jernbanegade 3 i Hjørring, hvor han drev virksomhed mellem 1906 og 1913. Fra 1913 til 1977 havde fotografatelieret til huse i Østergade 4B, i en række år drevet i fællesskab med hustruen, Olga Christensen, og med datteren, Aase Franz Christensen, som siden overtog forretningen.

På Historisk Arkiv i Hjørring opbevares det omfattende arkiv fra fotografvirksomheden, bestående af ca. 70.000 negativer med tilhørende bestillingsprotokoller og navnekartoteker.

Franz Christensens arkiv, A 4814, findes på Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum, Hjørring, som ét af adskillige fotografarkiver fra perioden ca. 1860-ca. 1980. Allerede i 1920'erne forstod man på Vendsyssel historiske Museum værdien af dette materiale og erhvervede den første store negativsamling. På Historisk Arkiv findes en 400 sider stor fortegnelse over alle professionelle fotografer, der har virket i Nordvestvendsyssel mellem 1846 og 1981.